Søg en bolig

0 € to 3.000.000 €

We found 0 results. View results
Søg en bolig

0 € to 3.000.000 €

we found 0 results
Your search results

Menton citronfestival

Indlæg af admin on 20/01/2018
| 0

Menton citronfestival, Fête du citron, er en årlig begivenhed, der siden 1933 finder sted i februar/marts i den smukke italiensk inspirerede middelhavsby Menton. Her finder du nogle enorme skulpturer og parader bygget af appelsiner og citroner, som står til skue i Biovès haverne i centrum af byen. Der bruges ca. 145 tons spanske citroner og appelsiner til festivalen, som bliver arrangeret af turistkontoret.

Skulpturerne bliver bygget i henhold til et fælles, årligt tema. I år er temaet ‘Bollywood’ og den 85. citronfestival finder sted fra den 17. februar til den 4. marts 2018.

Næst efter karnevallet i Nice er Menton citronfestival Côte d’Azur’s største vinterbegivenhed. Festivallen tiltrækker hvert år i omegnen af 240.000 besøgende. En anden stor begivenhed i februar er mimosefestivalen i Mandelieu-la-Napoule.

Du kan læse mere om programmet og billetkøb til årets Menton citronfestival her.

Kort om Menton

Menton ligger nær den italienske grænse og er betydeligt roligere og mere italiensk inspireret end sine naboer mod vest – Cannes, Nice og Monaco. Menton ligger godt beskyttet af Alperne og nyder derfor Middelhavskystens mildeste klima, hvilket gør byen til et af de få steder i Frankrig, hvor citron- og appelsintræer vokser i stort antal.

Med sine 30.000 indbyggere i vinterhalvåret har Menton et rigt byliv også udenfor højsæsonen.

Menton består af to dele, en gammel bydel beliggende på en klippe og en ny bydel som strækker sig vestover med flotte strande, hoteller og herskabshuse i bedste Belle-Epoque stil.

Menton byder på flere dejlige strande, der ligger på begge sider af byen. Det fleste er offentlige men der er også en del privatejede, hvor man kan leje liggestole og få servering. Størstedelen af strandene er belagt med småsten og ligger vest for byen mod Cap Martin. Den mest tilgængelige strand er den lille Plage des sablettes for foden af den gamle by.

Compare Listings