Søg en bolig

0 € to 3.000.000 €

We found 0 results. View results
Søg en bolig

0 € to 3.000.000 €

we found 0 results
Your search results

Mimosefestival i Mandelieu-la-Napoule

Indlæg af admin on 20/01/2018
| 0

I januar og februar er bjergsiderne omkring Mandelieu-la-Napoule gyldne af mimoser. Derfor er byen også kendt for sin mimosefestival, Fête du Mimosa, der hvert år foregår i februar måned.

Det er en stor festuge for lokalbefolkningen der har fundet sted siden 1931. Et stort optog af udsmykkede vogne kører ad kystvejen lige ud for lystbådehavnen ved slottet. Det er sjovt at se de fantasifulde vogne udsmykket med mimoser og ikke mindst de fantastiske kostumer. Her er musik for fuld udblæsning og højtalere, der fortæller om showet.

Denne store vinterbegivenhed varer i 10 dage, under hvilke 12 tons mimoser bliver brugt til at udsmykke blomsterparaderne.

I år finder festivalen sted den 20. – 28. februar 2018. Du kan læse mere om årets program her.

Mimosefestivalen i Mandelieu-la-Napoule er en blandt flere af vintersæsonens højdepunkter på Côte d’Azur. I februar kan du også opleve karnevallet i Nice og citronfestivalen i Menton.

Mimosetræet kommer oprindeligt fra Australien, men blev importeret af englænderne til Europa i midten af ​​det 19. århundrede. De trives fortrineligt i det milde middelhavsklima, hvorfor disse små træer optager 112 ha i Alpes-Maritimes regionen og 70 hektar i Var (Tanneron) regionen.

Mandelieu-La Napoule er beliggende ved foden af ​​Esterel bjergene og har derfor et mildt klima, hvor mimoserne blomstrer fra januar til marts. Festivalen skaffer sine mimoser fra Tanneron massivet i Var regionen, også kendt som den største mimoseskov i Europa. Hvis du ønsker at opleve mimoserne i fuld flor i naturen, så kør en tur ad La Route du Mimosa – en smuk køretur på 130 km mellem Bormes-les-Mimosas og Grasse.

Compare Listings